Croquis – lørdag med modeltegning

Croquis

Croquis er en klassisk tegneøvelse, hvor man gennem hurtige skitser træner evnen til at iagttage proportioner, bevægelse og den menneskelige krops opbygning. På denne kursuslørdag får du mulighed for at arbejde intensivt med modeltegning gennem både korte og længere øvelser.

Kurset begynder med en introduktion, så både begyndere og mere erfarne tegnere kan komme godt i gang.

Vi arbejder med tegning efter model, hvor du får mulighed for både at arbejde med hurtige skitser og mere fordybede tegninger. Undervejs får du både fælles instruktion og individuel vejledning med fokus på observation, proportioner og tegneteknik.

Dagen afsluttes med videre bearbejdning af dagens skitser og modeltegninger. Her får du mulighed for at arbejde videre med en eller flere tegninger og undersøge, hvordan croquisskitser kan udvikles til mere færdige arbejder.

Kurset henvender sig til både begyndere og øvede, som ønsker at styrke deres tegnefærdigheder og få en bedre forståelse af den menneskelige figur.

Underviser er billedkunstner Ingrid Duch, som gennem mange år har arbejdet med tegning, maleri og undervisning. Ingrid lægger vægt på at udvikle deltagernes evne til at se, iagttage og omsætte det sete til tegning.

Medbring egne tegneredskaber, f.eks. blyanter, kul eller andre materialer til skitsearbejde. Tegnepapir kan købes på skolen.

Der må påregnes udgift til model, som afregnes med underviser. (Afhængig af antal deltagere)

Undervisningssted

Pakhusgården
Pakhusgården 18
5000 Odense C
Malerhal 1

Praktisk information

Hold nr:
226E215
Første møde:
5.09.26 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
6

Pris

Almen
DKK 385,00
Pensionist (Odense)
DKK 365,00
Efterlønsmodtager (Odense)
DKK 365,00
Studerende (Odense)
DKK 365,00
  • Lørdag 5.09.26 kl. 10:00 - 15:00

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

    Lokale: Malerhal 1

Ingrid Duch maj 2021

Ingrid Duch

Uddannet ved Det Fynske Kunst Akademi 1977- 1982

Medlem af Alexandria Atelier

Medlem af Billedkunstnernes Forbund

Medlem af Fyns Grafiske Værksted

Medlem af Hollufgård Gæsteatelier

www.ingridduch.dk