Grafik - Collografi- Weekend
Tilmeld
Grafik er en kunstform, hvor man arbejder med tryk – altså billeder, der overføres fra en plade til papir ved hjælp af tryksværte og grafikpresse. I farvegrafik arbejdes der ofte lag på lag, og både farver, strukturer og selve arbejdsprocessen bliver en del af det færdige udtryk.
På dette weekendkursus arbejder vi med collografi i Den Ny Kunstskoles grafikværksted i Pakhusgården.
Collografi minder i udtrykket om de klassiske trykteknikker, men her bygges trykpladen op i karton og forskellige materialer. Pladen kan skæres, ridses, præges eller pålimes materialer, så der opstår spændende strukturer og overflader.
Motivet trykkes med én eller flere plader og kan udføres i mange farver. Teknikken er enkel og hurtig at lære, og du vil hurtigt kunne arbejde frit og undersøgende med dine egne billeder og idéer.
I løbet af weekenden arbejder du med:
- Opbygning af trykplader
- Strukturer, teksturer og grafiske overflader
- Tryk i flere farver og lag
- Eksperimenterende grafiske processer
Kurset er for både begyndere og øvede, og alle nødvendige materialer og redskaber findes på kurset.
Kurset foregår lørdag og søndag kl. 10.00 – 16.30.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 626E209
- Første møde:
- 24.10.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 25.10.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 14
Pris
- Almen
- DKK 980,00
- Pensionist (Odense)
- DKK 935,00
- Efterlønsmodtager (Odense)
- DKK 935,00
- Studerende (Odense)
- DKK 935,00
Thorkild Havmøller
Arbejder primært med grafik
Har udstillet mange steder i Danmark og i udlandet.
Medlem af Billedkunstnernes Forbund, Danske Grafikere, Fyns Grafiske Værksted og Kunstnergruppen PT9
www.thorkildhavmoeller.dk