Sy dit eget undertøj - én dag
Tilmeld
Én dags workshop – undertøjssyning
Denne én-dags workshop er for dig, der tidligere har syet en bh og ønsker at videreudvikle dine færdigheder. Vi bygger videre på den viden, du allerede har, og arbejder målrettet med de teknikker, finjusteringer og materialevalg, der giver et endnu mere professionelt og velsiddende resultat.
Du har mulighed for enten at sy en ny bh-model eller arbejde videre på dit tidligere projekt. Underviseren medbringer et bredt udvalg af materialer og mønstre, og der vil være fokus på syteknikker og mønstertilpasning.
Undervisningen veksler mellem gennemgang af syteknikker, praktiske øvelser og individuel vejledning, så du får både teknisk indsigt og støtte til at videreudvikle dine egne projekter.
Praktisk information:
Deltagerne skal medbringe egen symaskine.
Ugen inden workshoppen modtager du en mail fra underviseren med praktiske
oplysninger og en huskeliste over materialer.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 126168
- Første møde:
- 13.06.26 kl. 09:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 7
Pris
- Almen
- DKK 455,00
- Pensionist (Odense)
- DKK 410,00
- Efterlønsmodtager (Odense)
- DKK 410,00
- Studerende (Odense)
- DKK 410,00
Sif Hvass-Birk
Jeg er uddannet håndarbejdslærer med hovedfag i beklædningssyning og tekstiltryk i 1991 fra Odense Håndarbejdsseminarium.
Jeg har syet siden, jeg var barn – mange af mine første kreationer var kjoler til mine dukker. Min første symaskine var en flot gammel håndsvingsmaskine af mærket ”Köhler”, og den har stadig en plads i både mit hjerte og i stuen.
Jeg har gennem årerne undervist i næsten alt indenfor beklædningssyning bl.a. på daghøjskole, efterskoleskole, ungdomsskole, teknisk skole og ved oplysningsforbundene.
Desuden har jeg igennem en årrække haft mit eget firma, hvor jeg syede tasker med udgangspunkt i re-design af malede broderier og nye skind.
Lige nu er jeg optaget af, hvordan min uddannelse i Craft Psykologi bliver implementeret i min undervisning, så kursisterne får mest mulig faglig fordybelse i de kurser, som jeg afholder.