Syning - taske workshop

Sy close up

Vil du lære at sy din egen elegante håndtaske med taskebøjle?

På denne workshop syr du en klassisk taske med kliklukning, som er perfekt som selskabstaske med plads til mobiltelefon, nøgler og de vigtigste småting. Du kan vælge mellem to størrelser og selv sætte dit præg på taskens udtryk gennem valg af stof.

Du bliver guidet trin for trin gennem hele processen – fra klargøring af stof til montering af taskebøjlen. Kurset er velegnet både for begyndere og for dig, der allerede har lidt erfaring med syning.

Undervejs lærer du at arbejde med mønster, foer og de syteknikker, der skal til for at skabe en flot og velformet taske. Du får også gode råd til materialevalg og finish, så tasken får et professionelt udtryk.

Du syr i dine egne materialer. En materialeliste sendes ud inden kurset. Du er velkommen til at tegne mønsteret af, så du kan sy flere tasker derhjemme.

En hyggelig workshop, hvor du går hjem med en færdig taske og ny inspiration til dine kommende syprojekter.

Undervisningssted

Bolbro Brugerhus
Stadionvej 50
5200 Odense V
Lokale 27 st.

Praktisk information

Hold nr:
126E114
Første møde:
12.11.26 kl. 17:00
Mødegange:
1
Lektioner:
5

Pris

Almen
DKK 360,00
Pensionist (Odense)
DKK 345,00
Efterlønsmodtager (Odense)
DKK 345,00
Studerende (Odense)
DKK 345,00
  • Torsdag 12.11.26 kl. 17:00 - 21:00

    Sted: Bolbro Brugerhus
    Stadionvej 50

    Lokale: Lokale 27 st.

Fleur 2023

Fleur Coco McLynn