Grafik - Collografi- Weekend

Grafik - Collografi

Grafik er en kunstform, hvor man arbejder med tryk – altså billeder, der overføres fra en plade til papir ved hjælp af tryksværte og grafikpresse. I farvegrafik arbejdes der ofte lag på lag, og både farver, strukturer og selve arbejdsprocessen bliver en del af det færdige udtryk.

På dette weekendkursus arbejder vi med collografi i Den Ny Kunstskoles grafikværksted i Pakhusgården.

Collografi minder i udtrykket om de klassiske trykteknikker, men her bygges trykpladen op i karton og forskellige materialer. Pladen kan skæres, ridses, præges eller pålimes materialer, så der opstår spændende strukturer og overflader.

Motivet trykkes med én eller flere plader og kan udføres i mange farver. Teknikken er enkel og hurtig at lære, og du vil hurtigt kunne arbejde frit og undersøgende med dine egne billeder og idéer.

I løbet af weekenden arbejder du med:

  • Opbygning af trykplader
  • Strukturer, teksturer og grafiske overflader
  • Tryk i flere farver og lag
  • Eksperimenterende grafiske processer

Kurset er for både begyndere og øvede, og alle nødvendige materialer og redskaber findes på kurset.

Kurset foregår lørdag og søndag kl. 10.00 – 16.30.

Undervisningssted

Pakhusgården
Pakhusgården 18
5000 Odense C
Grafik

Praktisk information

Hold nr:
626E209
Første møde:
24.10.26 kl. 10:00
Sidste møde:
25.10.26 kl. 10:00
Mødegange:
2
Lektioner:
14

Pris

Almen
DKK 980,00
Pensionist (Odense)
DKK 935,00
Efterlønsmodtager (Odense)
DKK 935,00
Studerende (Odense)
DKK 935,00
  • Lørdag 24.10.26 kl. 10:00 - 16:30

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

    Lokale: Grafik

  • Søndag 25.10.26 kl. 10:00 - 16:30

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

    Lokale: Grafik

Thorkild Havmøller

Thorkild Havmøller

Uddannet billedkunstner på Det Fynske Kunstakademi 84-89.
Arbejder primært med grafik
Har udstillet mange steder i Danmark og i udlandet.
Medlem af Billedkunstnernes Forbund, Danske Grafikere, Fyns Grafiske Værksted og Kunstnergruppen PT9  

www.thorkildhavmoeller.dk