Strik for begyndere – strik din egen sweater

Strik turkis

Har du lyst til at lære at strikke – helt fra bunden? På dette begynderkursus lærer du de grundlæggende strikketeknikker, samtidig med at du arbejder på dit eget konkrete projekt: en Novice Sweater fra PetiteKnit.

Vi starter helt fra begyndelsen og målet er en færdig sweater efter 6 mødegange. Vi mødes mandage i lige uger i hyggelige Bolbro Brugerhus. 

Hver mødegang tager vi fat på næste del af sweateren og de teknikker, du skal bruge. Mellem mødegangene skal du selv strikke videre derhjemme, så du er klar til næste trin, når vi mødes igen.

Kurset er for dig, der aldrig har strikket før, eller som kun har strikket lidt og gerne vil have de grundlæggende teknikker på plads.

Sådan forløber kurset

1. mødegang – Kom godt i gang
Vi starter med de helt grundlæggende teknikker: at slå masker op og strikke ret og vrang. Vi arbejder med strikkeprøve og strikkefasthed og taler om valg af størrelse, garn, strikkepinde og udstyr. Du får en indkøbsliste med hjem, så du er klar til at begynde på din sweater næste gang.

2. mødegang – Vi starter på sweateren
Vi slår masker op til Novice Sweater og går i gang med ribkanten. Du lærer at strikke rundt og bliver introduceret til Magic Loop.

3. mødegang – Bærestykke og udtagninger
Vi arbejder videre med sweaterens bærestykke og lærer at lave udtagninger. Vi ser også på, hvordan du opdager og retter typiske fejl som tabte eller drejede masker.

4. mødegang – Fra bærestykke til krop
Nu skal ærmemaskerne sættes til hvile, og vi fortsætter med kroppen. Du lærer bl.a. at slå nye masker op under ærmerne og bliver klar til at arbejde videre hjemme.

5. mødegang – Ribkant og ærmer
Vi arbejder med sweaterens nederste ribkant og går i gang med ærmerne. Du lærer at samle masker op, strikke ærmer med Magic Loop og lave indtagninger.

6. mødegang – De sidste detaljer
Vi afslutter sweateren og arbejder med forskellige måder at lukke masker af og hæfte ender. Til sidst ser vi på vask og blokning, og hvordan den sidste behandling kan have betydning for dit færdige strik.

Målet er, at du kommer godt igennem din Novice Sweater og samtidig får den viden og erfaring, der gør dig i stand til at fortsætte med nye strikkeprojekter på egen hånd.

Praktisk
Du skal selv købe opskriften Novice Sweater fra PetiteKnit samt garn og strikkepinde til din sweater.

Til første mødegang behøver du ikke have købt garn til sweateren. Her gennemgår vi størrelse, garn, strikkepinde og andet udstyr, og du får en indkøbsliste med hjem.

Underviseren hjælper med forslag til egnede garnalternativer. En sweater i størrelse L strikkes for under 500 kr. afhængigt af dit valg af garn.

Vær opmærksom på, at kurset kræver, at du har tid og lyst til at strikke videre på din sweater hjemme mellem mødegangene.


Billede fra www.petiteknit.com

Undervisningssted

Bolbro Brugerhus
Stadionvej 50
5200 Odense V
Lokale 2 st

Praktisk information

Hold nr:
126E601
Første møde:
14.09.26 kl. 17:00
Sidste møde:
7.12.26 kl. 17:00
Mødegange:
6
Lektioner:
15

Pris

Almen
DKK 1050,00
Pensionist (Odense)
DKK 1005,00
Efterlønsmodtager (Odense)
DKK 1005,00
Studerende (Odense)
DKK 1005,00
  • Mandag 14.09.26 kl. 17:00 - 19:00

    Sted: Bolbro Brugerhus
    Stadionvej 50

    Lokale: Lokale 2 st

  • Mandag 28.09.26 kl. 17:00 - 19:00

    Sted: Bolbro Brugerhus
    Stadionvej 50

    Lokale: Lokale 2 st

  • Mandag 26.10.26 kl. 17:00 - 19:00

    Sted: Bolbro Brugerhus
    Stadionvej 50

    Lokale: Lokale 2 st

  • Mandag 9.11.26 kl. 17:00 - 19:00

    Sted: Bolbro Brugerhus
    Stadionvej 50

    Lokale: Lokale 2 st

  • Mandag 23.11.26 kl. 17:00 - 19:00

    Sted: Bolbro Brugerhus
    Stadionvej 50

    Lokale: Lokale 2 st

  • Mandag 7.12.26 kl. 17:00 - 19:00

    Sted: Bolbro Brugerhus
    Stadionvej 50

    Lokale: Lokale 2 st

Sofie Kristiansen

Sofie Kristiansen

Jeg begyndte at strikke for over 15 år siden og siden da har det taget fart. Jeg har altid brugt strik som en pause fra den hektiske hverdag og samtidig er det en hobby hvor der altid er noget nyt at lære.


Udover at strikke, farver jeg mit eget garn og udvikler strikkeopskrifter.


Privat bor jeg i Odense med mine to katte som gerne påtager sig opgaven med at holde styr på det garn jeg strikker med.

www.instagram.com/knitforsophie/