Fordybelse i mindfulness og meditation - onsdag formiddage
Tilmeld
Kurset er både for dig der er begynder og dig der har prøvet
mindfulness tidligere. Vi vil arbejde med en serie grund- og
afbalanceringspraktikker, som afhjælper stress, uro, smerter, søvnproblemer og
nedtrykthed og som varieres gennem kurset.
Der vil blive taget hensyn til deltagernes forskellige forventninger og forudsætninger.
Vi vil arbejde med kropsbevidsthed og kropsenergiøvelser. Bevidstheden om kroppen og afspænding af kroppen udgør en basis for mindfulnesstræning.
Du vil lære flere forskellige grundlæggende åndedrætsøvelser som giver ro og forøger dit fokus i hverdagen. Øvelserne kan bruges i hverdagen med det samme.
Du vil lære øvelser og metoder som vil hjælpe dig med at få ro i tankerne og som er med til at nedsætte stress, mental uro og overbelastning.
Gennem øvelser og korte meditationer vil vi praktisere hjertets mindfulness som også kaldes compassion meditation. Du vil blive undervist i hvad compassion og selfcompassion er, og hvordan du kan bruge meditationerne i hverdagen.
Der vil være korte teoretiske oplæg om de øvelser vi bruger og hvordan mindfulness kan hjælpe med at nedsætte stress, smerter, træthed og nedtrykthed.
På holdet er der plads til dialog, og vi praktiserer i en
let, åben og frigørende atmosfære uden præstationspres.
Lisbeth Holm Clausen underviser i teori, øvelser og compassion meditation som hun har tilegnet sig gennem årtiers arbejde som psykomotorisk terapeut og mindfulness- og meditationstræning via lærere fra Vækstcenteret i Nørre Snede.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 526E417
- Første møde:
- 9.09.26 kl. 10:15
- Sidste møde:
- 9.12.26 kl. 10:15
- Mødegange:
- 12
- Lektioner:
- 22
Pris
- Almen
- DKK 1385,00
- Pensionist (Odense)
- DKK 1320,00
- Efterlønsmodtager (Odense)
- DKK 1320,00
- Studerende (Odense)
- DKK 1320,00