Sommerkursus - Eksperimenterende akvarel

Venteliste Sommerkursus akvarel 2025

Akvarel er et helt særligt udtryksfuldt medie!

Kombinationen af de høj-pigmenterede farver og effekterne fra papir og vand gør akvarel både sjovt og udfordrende at arbejde med. Sommerkurset er et anderledes akvarelforløb, hvor vi leger og eksperimenterer med akvarellens muligheder – gerne med store armbevægelser.

De første to dage starter med en teknikdemonstration. Her vises eksempler på, hvordan du bl.a. kan arbejde med monotopi, kulstøv og sand-lim, vådt-i-vådt og collage med japanpapir.

På andendagen kan du, hvis du har lyst, begynde at arbejde med motiv.

Der vil være eksempler til inspiration, men du er også meget velkommen til at fortsætte i et abstrakt billedsprog. Alt er i princippet tilladt. Alle dage lægges der vægt på individuel vejledning. Både øvede og uøvede kan deltage.

En udførlig materialeliste udsendes i god tid. Papir og et minisortiment af tubeakvarel kan købes i skolens butik.

Kunstskolens sommerkursus har sideløbende forløb med maleri, akvarel, farvegrafik og skulptur. Vi spiser samlet en let frokost, som er inkluderet i kursusprisen.

Tirsdag eftermiddag: Samtale om kunst

I år tilføjer vi lidt ekstra viden. Tirsdag efter arbejde i værkstederne samles alle på 1. sal. Vi har inviteret kunsthistoriker og tidligere museumsinspektør på Brandts, Lene Burkard som oplægsholder og debatstarter - om kunst og om at lave kunst.

Tirsdag d. 23. juni 2026 kl. 15.00 - 17.00

Noget om kunst: Kunst er et troldebarn med mange udtryk, der skifter med tiden.

Kunst kan imponere, forskrække, være smuk og kedelig, og jeg vil tage jer med fra det gamle Egyptens elegante symbolik – til de guddommelige klassiske skulpturer – til en sammenligning af de tre ikoner i den italienske renæssance. Videre til Barokkens dramatik og Impressionismens lys og farvesymfoni. Så når vi fundamentet for Modernismen: Duchamps Urinal og til samtidens installationer.


Foto: Marlene Landgren



Undervisningssted

Pakhusgården
Pakhusgården 18
5000 Odense C

Praktisk information

Hold nr:
626074
Status:
Venteliste
Første møde:
22.06.26 kl. 10:00
Sidste møde:
25.06.26 kl. 10:00
Mødegange:
5
Lektioner:
22

Pris

Almen
DKK 1795,00
Pensionist (Odense)
DKK 1735,00
Efterlønsmodtager (Odense)
DKK 1735,00
Studerende (Odense)
DKK 1735,00
  • Mandag 22.06.26 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

  • Tirsdag 23.06.26 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

  • Tirsdag 23.06.26 kl. 15:00 - 17:00

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

    Lokale: Lokale 1

  • Onsdag 24.06.26 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

  • Torsdag 25.06.26 kl. 10:00 - 14:45

    Sted: Pakhusgården
    Pakhusgården 18

Indigo 2024

Indigo Richards

Billedkunstner. Uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1988-93. Medlem af Billedkunstnernes Forbund, Gæsteatelier Hollufgård, og Kunstgruppen QWERTY.

www.indigo-r.dk