Yoga

Yoga hos Fyns Fritidsskole giver ro, bevægelse og fordybelse i hverdagen. Undervisningen har fokus på kropsbevidsthed, balance og nærvær og er tilrettelagt, så alle kan være med – uanset erfaring, alder og udgangspunkt.

Yoga for alle

i Odense og Morud

Yoga – ro, bevægelse og fordybelse

i Odense og Morud

Yoga er en helhedsorienteret bevægelsesform, hvor krop, åndedræt og opmærksomhed hænger tæt sammen. Hos Fyns Fritidsskole tilbyder vi yoga for dig, der ønsker mere ro i kroppen, bedre bevægelighed og et pusterum i hverdagen.

Undervisningen tager udgangspunkt i kroppen, som den er. Der arbejdes i et roligt tempo med mulighed for individuelle tilpasninger, så du trygt kan deltage – uanset om du er ny i yoga eller har erfaring. Yoga kan både være blid og mere udfordrende, men fælles for alle forløb er fokus på nærvær, vejrtrækning og velvære.

Yoga i Odense og Morud

Yoga tilbydes hos Fyns Fritidsskole i vores egne lokaler i Pakhusgården og på Havrehedskolen. Derudover foregår udvalgte yogaforløb i samarbejde med Yogahuset i Odense.

Hathayoga – klassisk yoga med ro og fokus

Hathayoga betegnes ofte som den klassiske yoga. I undervisningen arbejdes der med enkle yogastillinger, der styrker smidighed, balance og kropsstyrke – med åndedrættet som et centralt omdrejningspunkt.

Tempoet er roligt, og der veksles mellem små flows og stillinger, som du får tid til at fordybe dig i. I løbet af sæsonen arbejdes der med solhilsner samt forskellige temaer og fokusområder. Undervisningen tilpasses den enkelte, og du får hjælp til at indrette stillingerne, så de passer til din krop.

Hver gang afsluttes med liggende afspænding på yogamåtten. Alle er velkomne – uanset erfaring og niveau.

Yin yoga – ro, afspænding og fordybelse

Yin yoga er en rolig og indadvendt yogaform, hvor både krop og nervesystem får mulighed for at falde til ro. Stillingerne holdes i længere tid – typisk 3 til 6 minutter – hvilket giver plads til fordybelse og indre ro.

I yin yoga arbejdes der dybt i kroppen, særligt med bindevævet og de dybere lag omkring led og knogler. Stillingerne udføres primært siddende eller liggende, og der gives slip på aktiv muskelbrug for at skabe dybe stræk og afspænding.

Yin yoga er velegnet for dig, der oplever stress, har brug for ro, eller ønsker en balancerende modvægt til mere aktiv bevægelse. Alle kan være med – det kræver hverken forudgående kendskab til yoga eller særlig smidighed.

Senioryoga – skånsom vedligeholdende yoga 

Senioryoga er en blid yogaform, der egner sig godt til at vedligeholde og styrke krop og sind gennem hele livet. Undervisningen er særligt velegnet for dig med nedsat mobilitet, eller for dig der er helt ny i yoga.

Der arbejdes med klassiske elementer fra hatha yoga med fokus på styrke, stræk og balance – altid med åndedrættet i centrum. Øvelserne tilpasses den enkelte, og der anvendes hjælpemidler, som kan støtte og optimere udbyttet af undervisningen.

Du skal kunne komme op og ned på en yogamåtte, men ellers kræves ingen forudsætninger. Det er aldrig for sent at begynde – yoga kan have stor effekt uanset alder.

Samarbejde med Yogahuset

Fyns Fritidsskole tilbyder også yoga i samarbejde med Yogahuset, som holder til midt i Odense centrum – lige ved Rådhuspladsen. Her foregår undervisningen i rolige og professionelle rammer med fokus på kvalitet, erfaring og individuel opmærksomhed.

I samarbejde med den meget erfarne yogainstruktør Konstantin Georg Konstantinou tilbyder vi bl.a.:

  • Yoga og afspænding for de unge på 60+

  • Hensyntagende og individuel yoga

  • Yoga og afspænding for alle

Samarbejdet giver mulighed for yoga med særlig opmærksomhed på den enkelte deltager og med plads til både ro, fordybelse og bevægelse.