Dans – bevægelse, rytme og fællesskab
Dans hos Fyns Fritidsskole er bevægelse til musik med fokus på glæde, rytme og fællesskab. Her kan du danse uanset erfaring og niveau og opleve, hvordan dans styrker både krop og velvære i trygge rammer.
Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med, og fokus er på glæden ved at danse sammen.
Aktuelle dansehold
Praktisk information
-
De faste kursushold, som mødes hver eller hver anden uge, kører normalt i foråret fra januar til maj og i efteråret fra september til december. Du bliver automatisk tilbudt plads hvis dit kursus fortsætte næste sæson.
-
Hvis et kursus allerede er startet, men stadig har ledige pladser, kan du komme med. Kontakt kontoret på info@fynsfritidsskole.dk eller 66 13 00 82, så får du nedsat pris.
-
Hvis der ikke vises kurser på siden, betyder det, at vi er i gang med at planlægge næste sæson. Kig forbi igen snart, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev – så får du automatisk besked, når de nye kurser er åbne for tilmelding.
Dans – bevægelse, rytme og fællesskab
i Odense og Morud
Hos Fyns Fritidsskole tilbyder vi dans for dig, der har lyst til at bevæge dig til musik og være en del af et fællesskab.
Vores danseforløb tager udgangspunkt i bevægelsesglæde frem for præstation. Trin og bevægelser opbygges i et tempo, hvor alle kan være med, og der kræves hverken dansepartner eller forudgående erfaring. Her handler det om at bruge kroppen, mærke rytmen og opleve glæden ved at danse sammen.
Ballroom Fitness™
Ballroom Fitness™ kombinerer elementer fra standard- og latindans med dynamisk bevægelse til musik. Dansen foregår i cirkel eller på rækker, så alle deltager på lige fod. Her arbejdes der med rytme, koordination og balance, samtidig med at pulsen naturligt kommer op gennem dansen.
Ballroom Fitness™ er udviklet i 2009 af Elisabeth Dalsgaard. Undervisningen varetages af certificeret Ballroom Fitness™-instruktør.
Latino, salsa og sjov seniordans
Latino, salsa og sjov seniordans er en livlig og glad danseform med lette trin og god musik. Bevægelsen er rytmisk og energifyldt, og der er fokus på at have det sjovt sammen.
Cirkeldans
Cirkeldans er en enkel og traditionsrig danseform, hvor deltagerne danser sammen i en cirkel. Musikken spænder fra folkemusik til klassisk musik, og dansene har rødder i mange forskellige kulturer. Den fælles bevægelse og rytme skaber nærvær og ro.
Dans i Odense
Vores dansehold mødes hos Fyns Fritidsskole i egne lokaler i Pakhusgården i Odense C, i Bolbro Brugerhus i Odense V samt på Havrehedskolen i Morud nord for Odense.