Bevægelse og motion i fællesskab
Hos Fyns Fritidsskole tilbyder vi bevægelse og motion med fokus på tryghed, kvalitet og hensyn til den enkelte. Her er plads til både rolig træning, bevægelsesglæde og fællesskab – uanset alder, erfaring og fysiske forudsætninger.
Undervisningen tager udgangspunkt i kroppen, som den er, og giver mulighed for at styrke både velvære, bevægelighed og balance i hverdagen.
Find din bevægelsesform
Træning for alle i Odense, Morud, Ringe og Tommerup
Bevægelse, træning og motion hos Fyns Fritidsskole
i Odense, Ringe, Morud og Tommerup
Hos Fyns Fritidsskole tilbyder vi et bredt udvalg af bevægelse, træning og motion for forskellige behov, livsfaser og fysiske forudsætninger. Undervisningen foregår flere steder på Fyn – primært i Odense, men også i Morud, Tommerup og Ringe – og spænder fra rolige og hensyntagende træningsformer til mere aktive bevægelsesformer.
Fælles for alle vores bevægelsestilbud er, at undervisningen foregår i trygge rammer, ofte på mindre hold, og med respekt for den enkelte. Bevægelse handler hos os ikke om præstation, men om funktion, kropsbevidsthed, trivsel og fællesskab.
Dans, yoga og pilates
Dans, yoga og pilates er centrale bevægelsesformer hos Fyns Fritidsskole. Her arbejdes der med kropsbevidsthed, styrke, smidighed og balance, ofte i et roligt og nærværende tempo.
Yoga og pilates giver mulighed for at styrke kroppen indefra, arbejde med åndedræt og skabe bedre sammenhæng mellem krop og bevægelse.
Yoga og pilates tilbydes i vores egne lokaler i Pakhusgården, Odense C. Yoga også i samarbejde med Yogahuset i Odense C, samt på Havrehedskolen i Morud nord for Odense.
Dans kombinerer bevægelse, rytme og glæde og giver både fysisk aktivitet og fællesskab. Undervisningen tilpasses den konkrete målgruppe og foregår i forskellige former og niveauer.
Dans tilbydes i vores egne lokaler i Pakhusgården, Odense C og i Bolbro Brugerhus, Odense V.
Træning for seniorer
Vi tilbyder træning målrettet seniorer, hvor der er fokus på funktion, balance, styrke og bevægelighed. Træningen er tilrettelagt med henblik på at understøtte en aktiv hverdag og vedligeholde kroppens funktioner.
Undervisningen foregår i rolige rammer og med respekt for individuelle behov. Her er fokus på tryghed, overskuelighed og bevægelsesglæde – og på at skabe et fællesskab, hvor deltagerne kan følges ad over tid.
Træning for seniorer tilbydes på Genoptræningscenteret i Odense SV og i vores egne lokaler i Pakhusgården, Odense C
Træning kun for mænd og kun for kvinder
Vi tilbyder målrettet træning kun for mænd og kun for kvinder, i samarbejde med lokale fysioterapeutklinikker i Paarup, Odense NV og Tommerup. Undervisningen tager udgangspunkt i kroppen og i de fysiske behov, der typisk er i spil, og tilrettelægges i et tempo, der giver mulighed for progression og stabil træning over tid.
Træning med særlige hensyn
Gulvtræning med særlige hensyn henvender sig til deltagere med fysiske handicap eller nedsat funktionsevne, som ikke kan få tilstrækkeligt udbytte af undervisning på større hold.
Undervisningen foregår på små hold og er tilrettelagt som hensyntagende undervisning. Her arbejdes der med bevægelse, styrke, stabilitet og kropsfornemmelse i et tempo, hvor der er plads til individuelle hensyn og behov.
Vi tilbyder handicaphold i samarbejde med lokale fysioterapiklinikker i Odense C, Odense M, Odense NV, i Bolbro Brugerhus og i vore egne lokaler i Pakhusgården, Odense C.
Træning i varmt vand for bevægelseshæmmede
Træning i varmt vand – også kaldet bevægelse i varmt vand eller varmtvandstræning – er en skånsom træningsform for bevægelseshæmmede og deltagere med fysiske handicap. Vandets varme virker smertedæmpende og gør muskler og led mere smidige, mens opdriften reducerer belastningen på kroppen.
Hos Fyns Fritidsskole tilbyder vi hensyntagende varmtvandstræning i varmtvandsbassin i Bolbro Svømmehal, Odense V, Højme Svømmehal, Odense SV, på Rosengårdskolen, Odense M og hos Idrætscenter Midtfyn i Ringe.
Undervisningen foregår på små hold og varetages af undervisere med relevant sundhedsfaglig baggrund, typisk fysioterapeuter eller ergoterapeuter.
Træning for gravide, nybagte mødre og babymotorik
Vi tilbyder bevægelse og træning målrettet graviditet, tiden efter fødslen og de første måneder med baby. Undervisningen tager udgangspunkt i kroppen i forandring og har fokus på styrke, stabilitet, velvære og tryghed.
Babymotorik har særligt fokus på barnets sanser og motoriske udvikling gennem bevægelse, berøring og nærvær. Undervisningen foregår i rolige rammer med plads til tempojustering og fællesskab mellem forældre.
Hold for kommende og nye forældre tilbydes i samarbejde med Tommerup Fysioterapi & Osteopati og i vores egne lokaler i Pakhusgården, Odense C