Kurser for børn og voksne sammen
På vores hold for børn og voksne sammen kan i tilbringe en hel weekend i kreativt samvær.
Her arbejder I side om side, udforsker materialer og deler glæden ved at skabe noget sammen – uanset om I er nybegyndere eller allerede elsker at være kreative.
Aktuelle kurser for børn og voksne sammen
Kursus
Holdnr
Startdato
Underviser
Sted
Syweekend - for børn og voksne sammen
Holdnr: 126128
Start: Lør 24.01.26 kl. 09.30
Underviser: Marie-Louise Zinck
Sted: Bolbro Brugerhus
Kunstweekend - for børn og voksne sammen
Holdnr: 626220
Start: Lør 28.02.26 kl. 10.00
Underviser: Lisbeth Krag Olsen
Sted: Pakhusgården
Praktisk information
-
De faste kursushold, som mødes hver eller hver anden uge, kører normalt i foråret fra januar til maj og i efteråret fra september til december. Du bliver automatisk tilbudt plads hvis dit kursus fortsætte næste sæson.
-
Hvis et kursus allerede er startet, men stadig har ledige pladser, kan du komme med. Kontakt kontoret på info@fynsfritidsskole.dk eller 66 13 00 82, så får du nedsat pris.
-
Hvis der ikke vises kurser på siden, betyder det, at vi er i gang med at planlægge næste sæson. Kig forbi igen snart, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev – så får du automatisk besked, når de nye kurser er åbne for tilmelding.
Kreative weekendkurser for børn og voksne sammen
Fantasi og fordybelse på tværs af generationer
Hos Fyns Fritidsskole tilbyder vi weekendkurser, hvor børn og voksne arbejder sammen om kreative projekter.
Her er plads til fantasi, håndværk, ro, fordybelse og gode grin – og til at skabe noget helt særligt sammen.
Et fælles projekt – hver på sin måde
Weekendkurserne starter typisk med en fælles introduktion til teknikker, redskaber og materialer.
Herefter udvikler I jeres projekt sammen, mens underviseren giver individuel vejledning til både børn og voksne.
Konceptet er bygget op, så I har en fælles ramme, men også mulighed for at arbejde på jeres egne idéer.
Det kræver ingen forkundskaber – blot lysten til at være kreative sammen.
Inspirerende lokaler
Weekendkurserne foregår i vores kreative miljøer hos Fyns Fritidsskole:
-
Malerhaller og kunstværksteder i Pakhusgården – lyse, luftige rum med god plads til skitser, lærreder, eksperimenter og store armbevægelser.
-
Værkstedet i Pakhusgården – et alsidigt rum med materialer og redskaber til formgivning, konstruktion og kreative processer.
-
Sylokalet i Bolbro Brugerhus – et hyggeligt, veludstyret lokale, hvor børn og voksne kan arbejde tæt sammen om projekter.
Lokalerne er indrettet til at give ro, inspiration og god plads til både små og store idéer.
Hvem kan man tage med?
På weekendkurserne deltager barnet sammen med en særlig voksen. Det kan være:
-
en forælder
-
en bedsteforælder
-
en bonusvoksen
-
en moster eller onkel
-
eller en anden vigtig voksen i barnets liv
Fællesskabet er i centrum – og mange oplever, at de kreative weekender giver en helt særlig form for nærvær, der kan være svært at finde i hverdagen.
Minder, processer og produkter
I løbet af weekenden får I mulighed for at skabe noget, der både rummer teknik, fantasi og personligt udtryk.
I går hjem med noget håndgribeligt – måske et projekt, et værk eller et eksperiment – men også med nye samtaler, fælles oplevelser og minder fra en weekend, hvor I virkelig var sammen.